Foreningen er beliggende i den vestlige del af Sorø nær Tuelsø. Grundens disponering m.v. er underlagt bestemmelserne i lokalplan nr. 41 af september 1992, Sorø Kommune. Byggeriet er opført som 34 privatfinanserede andelsboliger i èt plan samt et fælleshus på 170 kvm. Bygningernes ydre er fastsat i et samarbejde med Sorø Kommune og kan ikke ændres individuelt. Jorden har tidligere været ejet af Stiftelsen, Sorø Akademi.
Foreningen har i oktober 2015 – via donation fra en beboer – erhvervet en hjertestarter og er dermed en del af hjertestarternetværket. Hjertestarteren er opsat på ydermuren af Fælleshuset og er dermed tilgængelig hele døgnet.